At blive bonusforælder kan føles både meningsfuldt og svært på samme tid. Mange beskriver, at de på én gang ønsker at gøre det godt for børnene, støtte deres partner og skabe en tryg hverdag, mens de samtidig står i usikkerhed om rolle, grænser og ansvar. Her får du en rolig, praksisnær gennemgang af de mest almindelige konflikter og konkrete redskaber til samarbejde. Mit sigte er at gøre hverdagen lettere, så relationerne kan få plads til at vokse.
Når familien får nye forbindelser
Sammenbragte familier samler mennesker, der kommer med hver deres historie, værdier og vaner. Det kræver tid at finde en fælles rytme. Usikkerhed om “hvem hører til hvor”, forskelle i opdragelsesstil, loyalitetskonflikter og kontakt med eks-partnere er hyppige kilder til gnidninger.
Nogle bonusforældre fortæller, at de føler sig både inviteret ind og holdt udenfor. Begge dele kan være rigtigt på samme tid. Det er normalt.
I mit arbejde i Hillerød og Nordsjælland ser jeg, at konflikter sjældent handler om “dårlige intentioner”, men om uafklarede forventninger og uklare roller. Når det tydeliggøres, falder meget på plads.
Typiske knaster i hverdagen
- Opdragelse og regler: Hvem sætter grænser, og hvordan? Må bonusforælderen give konsekvenser, eller er det kun den biologiske forælder?
- Praktik og pligter: Hvem vasker, laver mad, hjælper med lektier, henter og bringer?
- Økonomi: Hvad betaler hvem, og hvordan taler vi om børnebidrag, fritidsaktiviteter og ferier?
- Kommunikation med eks-partner: Direkte kontakt, høflighedsregler, og hvordan børnene skærmes mod konflikter.
- Familiekultur: Forskellige vaner og værdier, som støder sammen, når to familier smelter sammen.
- Følelser og loyalitet: Børn kan savne den forælder, de ikke bor hos, og bonusforælderen kan føle sig som “andenprioritet”.
Forskningen peger på, at særligt stedmødre ofte rapporterer mere stress end stedfædre. Strukturelle forhold spiller ind, herunder forventninger til omsorg, praktiske opgaver og graden af daglig kontakt med børnene. Teenagere udfordrer ofte grænser, og familier med både fælles børn og bonusbørn skal balancere retfærdighed og tilknytning på nye måder.
Følelserne bag konflikterne
Konflikter i bonusfamilier vækker ofte stærke reaktioner: frustration over at stå i midten, jalousi, skyld over ikke at være “rigtig mor eller far”, eller hjælpeløshed, når ens gode intentioner misforstås. Børn bliver usikre, hvis voksne er uenige, og et højt konfliktniveau mellem forældre og eks-partnere kan belaste deres trivsel.
Det hjælper at normalisere de følelser. De er ikke tegn på, at I gør det forkert, men på at I står i en kompleks situation. Nøglen er at skabe en tryg ramme, hvor alle parter ved, hvad der forventes, og hvor uenigheder håndteres roligt og tydeligt.
En hurtig oversigt: konflikter og første skridt
| Tema | Typiske tegn i hverdagen | Første skridt der virker | Hvem bør involveres |
|---|---|---|---|
| Opdragelse og regler | Uenighed om disciplin, forskellige standarder | Aftal 3-5 fælles husregler, den biologiske forælder fører an i disciplin | Begge forældre, børn inddrages i regler |
| Praktiske pligter | Skænderier om oprydning, “du gør mere end mig” | Lav en synlig opgaveplan med faste roller | Parret, større børn kan få opgaver |
| Økonomi | Bitterhed over udgifter, uklarhed om bidrag | Læg budget på papir, fordel poster og tidspunkt for review | Parret, evt. rådgiver |
| Eks-partner-samarbejde | Beskeder via børn, konflikter i overlevering | Brug én kanal for kommunikation, faste aftaler | Forældre, bonus kun efter aftale |
| Familiekultur | Uenighed om traditioner, ferier, måder at gøre ting | Vælg 1-2 nye fælles ritualer, respekter gamle i det små | Hele familien |
| Følelser og loyalitet | Barnet trækker sig, bonusforælder føler sig udenfor | Anerkend følelser højt, skab 1-til-1 tid i små doser | Biologisk forælder, bonusforælder |
Kommunikation der dæmper konflikter
God kommunikation er ikke en kunstform, men en færdighed. Den kan trænes.
- Aktiv lytning: Gentag kort det, du hører, før du svarer. “Jeg hører, at du er bekymret for, at reglerne bliver utydelige.”
- Jeg-budskaber: Tal for dig selv, ikke om den andens fejl. “Jeg bliver urolig, når jeg ikke ved, om jeg må sige fra.”
- Tydelige aftaler: Hellere korte, konkrete aftaler end lange principper.
- Små møder, ofte: 15 minutters forældremøde hver uge kan gøre underværker.
- Timeouts: Når følelsesniveauet stiger, aftal et kort afbræk og vend tilbage til emnet.
Et lille script til uenigheder om opdragelse:
- Hvad skete der, helt konkret?
- Hvad var hver af os bange for ville ske?
- Hvad vil vi prøve næste gang, trin for trin?
- Hvordan følger vi op om en uge?
Grænser og roller, der skaber ro
I mange familier fungerer det bedst, at den biologiske forælder tager lead på disciplin, især i starten. Bonusforælderen kan være den varme og tydelige voksen, der støtter reglerne og hjælper med dagligdags opgaver, uden at stå for de hårde konsekvenser. Når relationen er tryg, kan bonusforælderen gradvist tage mere ansvar, hvis alle er enige.
Lav en enkel rolleafklaring sammen:
- Hvem siger godnat og tjekker læsning på hverdage?
- Hvem giver besked til skolen?
- Hvem taler med barnet om skærmtid, og hvornår?
- Hvad gør vi, hvis en regel brydes, og den anden ikke er hjemme?
Skriv det ned. Juster hver anden måned.
Ritualer og rutiner, der binder jer sammen
Følelsen af “vi” opstår i det, vi gør sammen. Små, hyggelige højdepunkter og forudsigelige rutiner gør en stor forskel, især for børn.
Idéer der er lette at starte:
- Tirsdag er pizzadag, alle hjælper med at skære grønt.
- Fredag kortspil i 30 minutter, vinderen vælger film.
- Søndagsgåtur 20 minutter, byderunden “ugens gode ting”.
- Fælles madplan søndag eftermiddag, 10 minutter.
Hold det kort og realistisk. Det er bedre at lykkes med noget småt end at forsøge for meget på én gang.
Samarbejde med eks-partner uden at børnene mister pusten
Børn trives bedst, når de voksne taler pænt sammen og holder dem ude af beskedløb. Et par enkle greb kan reducere friktion:
- Aftal én samlet kommunikationskanal, gerne skriftlig og neutral i tonen.
- Hav faste tidspunkter for kontakt, for eksempel hver torsdag eftermiddag, med mindre der er akut sygdom.
- Brug en delt kalender til skole, ferier og aktiviteter.
- Lad aldrig børn være budbringere. Hvis noget skal videre, så tag det direkte.
- Vær enige om, hvordan I taler om hinanden foran børnene.
Et tip: Aftal med din partner, hvordan du som bonusforælder spiller ind. Nogle par foretrækker, at bonusforælderen kun blandes ind via den biologiske forælder. Det er helt fint, hvis det giver ro.
Når økonomi og husarbejde bliver til konflikter
Økonomi og opgaver handler ofte om fairness. Uden klare aftaler smutter hverdagen fra jer.
- Lav et husholdningsbudget, der viser faste udgifter, børnerelaterede udgifter og lommepenge. Aftal review hver tredje måned.
- Fordel opgaver efter tid og temperament. Nogle foretrækker madlavning, andre vasketøj. Sæt navne på ugens opgaver, og lad tavlen tale.
- Indfør “tak for hjælpen” som en vane. Anerkendelse øger lysten til at bidrage.
Små uretfærdigheder føles store i længden, når de ikke korrigeres. Derfor er faste check-ins guld værd.
Særlige forhold for stedmødre og stedfædre
Stedmødre fortæller oftere om højere pres og mere usikkerhed på rolle. En del skyldes sociale forventninger til omsorg og kontakt, og at stedmødre tidligt kommer tæt på det praktiske. Stedfædre ender oftere i en mere “kammeratlig” rolle i starten, hvilket kan mildne konflikter, men også skabe afstand.
Pointen er ikke, at det er nemt eller svært for den ene eller den anden, men at fordelingen af opgaver og forventninger bør tales åbent igennem, så ingen slides ned af utydelighed.
Når der er både fælles børn og bonusbørn
Her opstår let spørgsmål om retfærdighed. Børn fornemmer hurtigt, om reglerne gælder lige. Et par strategier:
- Samme kerne-regler for alle i samme aldersgruppe.
- Individuelle hensyn forklares kort og neutralt, uden at nogen gøres til “særlige”.
- Skab små pockets af kvalitetstid på skift, også 10 minutter tæller.
Undgå regnskabssprog. Tal om behov og aftaler i stedet for “han får mere end mig”.
Evidensbaserede greb, der virker i praksis
Mange familier har glæde af metoder, der er velbeskrevne i forskningen:
- Fælles forældrefront: voksne er enige om regler og holder aftaler, også når det er svært.
- Konfliktløsningstrin: rolige pauser, enkle beslutninger, opfølgning efter en uge.
- Forældretræning i klare beskeder, ros og forudsigelige konsekvenser.
- Psykoedukation: viden om bonusfamiliedynamikker, så følelserne giver mere mening.
Det behøver ikke være perfekt for at virke. Små forbedringer i kommunikation og struktur gør det ofte nemmere at være familie.
En 30-dages plan, der kan prøves af
Uge 1
- Aftal 3 husregler. Skriv dem ned og hæng dem op.
- Hold et 15-minutters forældremøde. En bøn og et mål hver.
- Indfør én lille fælles aktivitet på 20 minutter.
Uge 2
- Fordel 5 praktiske opgaver på en tavle. Børn får alderssvarende roller.
- Aftal én kommunikationskanal til eks-partner, og lav faste tidspunkter for kontakt.
- Afprøv timeouts i konflikter, 10 minutter, og vend tilbage.
Uge 3
- Lav månedens mini-budget. Aftal næste review.
- Indfør “ros først, regel bagefter” ved irettesættelser.
- Planlæg to 1-til-1 stunder, 15 minutter, med hvert barn i husstanden.
Uge 4
- Evaluer husreglerne. Juster én ting, der ikke virker.
- Opgrader den fælles aktivitet en smule, hvis det fungerer, eller gør den mindre, hvis det spænder.
- Aftal, hvad der skal fastholdes næste måned, maksimalt tre vaner.
Små sætninger, der ofte hjælper
- “Skal vi aftale, hvem der tager den her, næste gang det sker?”
- “Jeg vil gerne bakke dig op, kan du sige, hvad der hjælper mest lige nu?”
- “Jeg beklager min tone før, må jeg prøve igen?”
- “Jeg kan se, du er ked af det. Vi tager fem minutter og vender tilbage.”
- “Det giver mening, at du savner mor/far. Du må gerne sige det højt her.”
Gentagelser skaber tryghed. Når børn og voksne ved, hvordan I taler om svære ting, falder skuldrene.
Professionel støtte, når det hele er kørt fast
Terapi kan flytte meget, især når I har prøvet selv. I min praksis tilbyder jeg:
- Parterapi med fokus på fælles front, grænser og tryg kommunikation
- Familiesamtaler, der inddrager børn på en rolig og respektfuld måde
- Individuelle forløb til bonusforældre, der kæmper med skyld, frustration eller usikkerhed
- Walk & talk, hvis tankerne går lettere, når benene går med
- Supervision og rådgivning til professionelle, der møder sammenbragte familier
Min tilgang er systemisk, narrativ og løsningsfokuseret. Vi arbejder med konkrete situationer fra jeres hverdag, øver små samtaleformater, afklarer roller og finder realistiske aftaler. Nogle familier har gavn af få sessioner, andre af et kort forløb.
Der findes også målrettede kursusforløb for sammenbragte familier, herunder online-programmer. Studier viser gode resultater, især når der indgår træning i kommunikation, tydelig struktur og forældrestrategier. For nogle giver et kursus et fælles sprog, der gør det nemmere at holde fast i nye vaner.
Sådan kan en første samtale se ud
- Kort status på det, der fylder mest lige nu
- Kortlægning af roller og de vigtigste grænseflader
- Udvælgelse af to situationer, vi vil forbedre
- Aftale om 1-2 praktiske tiltag til næste gang
- Et fælles lille mål til ugens forældremøde derhjemme
Vi starter i det overskuelige og bygger op derfra. Ingen familie er ens, så forløbet tilpasses jer.
Når børnene lærer jer at kende
Relationen mellem bonusforælder og barn vokser i små, gentagne doser. Pres ikke fortrolighed frem, men skab muligheder for den.
- Lav noget, der passer til barnets interesser, i korte intervaller
- Respektér barnets bånd til den anden forælder, uden at gøre dig mindre vigtig
- Udhold stilheden, den betyder ofte, at barnet orienterer sig
- Vær forudsigelig i dine reaktioner, også når du er træt
Børn lærer dig at kende ved at opleve dig, ikke ved at blive overbevist af ord.
Når I bor på skift
Delebørn betyder skift, som kan være hårde for alle. Lav en fast “velkommen hjem”-rutine, der gentager sig hver gang barnet kommer: et glas vand, 10 minutters ro, og en lille snak om dagen. Fasthold sengetider og et forenklet regelsæt de første 24 timer, hvor barnet lige lander.
Brug en delt kalender, så aftaler, afleveringer og fødselsdage ikke bliver til kilde for misforståelser. Små forglemmelser kan skabe store konflikter, hvis de gentager sig.
Et roligt råd på vejen
Tænk i proces, ikke i perfektion. I arbejder jer ind i en ny familieform, og det tager tid. Hver gang I flytter noget lille, for eksempel bliver bedre til at tage pauser i konflikter eller får lavet en enkel tavle med pligter, øger I chancen for, at næste konflikt bliver mindre.
Hvis I kan bruge 15 minutter om ugen på et forældremøde, 20 minutter på en fælles aktivitet og 5 minutter på at rose hinanden for det, der lykkes, bevæger I jer i den rigtige retning.
image
Jeg hjælper bonusforældre, par og familier i Hillerød og resten af Nordsjælland, både i min egen klinik og via Psykologhuset Enigma. Du kan også vælge walk & talk, hvis det passer dig bedre. Har du spørgsmål eller brug for sparring, er du velkommen til at tage kontakt. Sammen kan vi finde de små greb, der gør den store forskel i jeres hverdag.