Opnå en bedre kommunikation

Dårlig eller manglende kommunikation er skidt i både dit parforhold og på arbejdspladsen. Det er det jeg oplever når jeg taler med både par og virksomhedsledere.

Som par oplever man tit at forholdet sander til og man bliver dårligere til at kommunikere – og ikke uden grund. Når forelskelsen forsvinder kan kommunikationen gå af fløjten og så ender man tit med at gå fra hinanden. Ofte handler det om fejlkommunikation på mange niveauer og om dybereliggende temaer, der aldrig bliver håndteret. Den samme oplevelse kan også optræde på din arbejdsplads, og resultere i et dårligt arbejdsmiljø som kan gå ud over hele dit team.

Vi skal lære at lytte, samt sætte os ind i den anden persons verden. På den måde kan vi også få dem til at forstå vores verden. Det lyder jo som sådan ret indlysende og simpelt.

Desværre sker der som oftest, i praksis, en nedsmeltning inde i os selv og vi ender med at glemme de mest almindelige konventioner eller regler for god kommunikation. Så kan hele situation udvikle sig til en krig på hvad den anden gjorde galt. Og vores egen refleksion over hvad vi gjorde galt – det bliver end ikke overvejet.