Stressbehandling

Stress

Det skønnes, at mellem 250.000-300.000 danskere hver dag lider af alvorlig stress.

Derudover føler 500.000 danskere sig udbrændte og tæt på at gå ned med stress. Stress er i høj grad et stigende problem for folkesundheden i vores samfund, som årligt koster det danske samfund mere end 29 mio. kroner.

Hvad er stress?

Vi hører dagligt om stress – men hvad er stress egentlig?

Stress er et begreb, som definerer en psykisk påvirkning eller belastning, som mennesker kan blive udsat for. Stress er en målbar tilstand i kroppen, og altså ikke noget vi bare bilder os ind. Overbelastes et individ i forhold til de ressourcer, han eller hun har til rådighed, kan der udløses en tilstand af stress. Særligt hvis der er tale om længerevarende belastninger eller udefrakommende krav, kan vi blive ramt af stress.

Stress er kroppens medfødte alarmberedskab, som er en livsvigtig funktion for menneskets overlevelse. Man refererer her også til kroppens naturlige kamp/flugt-instinkt.

Både mennesker og dyr er født med denne biokemiske og livsvigtige mekanisme, som hjælper os til at håndtere situationer, som er farlige eller truende for os. Havde vi ikke den mekanisme, ville vores arts overlevelse være truet. Det er nemlig kroppens reaktion på fare, som træder i kraft.

Vi kender alle situationer, hvor vi føler os pressede. Hvad end det er til en eksamen eller andre situationer, hvor vi føler os bange eller truede, kan vi mærke at hjertet slår hurtigere. Under denne proces udløser kroppen blandt andet stresshormonerne kortisol og adrenalin, som gør vores krop og hjerne i stand til at yde ekstra i pressede situationer – som hvis vi eksempelvis står overfor et farligt rovdyr og skal flygte. Det er altså en meget effektiv mekanisme vi har i kroppen, når vi står overfor at skulle præstere noget ekstraordinært. Kroppen er dog kun gearet til at være i denne tilstand kortvarigt. Oplever vi et længerevarende pres, kan det få store sundhedsskadelige konsekvenser for kroppen med risiko for at udvikle sygdomme, som kan være livstruende.

Eksempelvis kan langvarig stress medføre, at kroppen udskiller en række signalstoffer, som kan øge risikoen for at udvikle en række forskellige kroniske sygdomme. Det kan eksempelvis være ledgigt, hjertekarsygdomme, diabetes m.v. Endvidere kan langvarig stress have konsekvenser for vores hukommelse og indlæringsevne, da visse centre i hjernen påvirkes af stresshormoner.

Se også Mistrivsel hos Unge

Er du blevet ramt af langvarig stress, kan det mere eller mindre lamme din hverdag. Derfor er det også meget vigtigt at tage stress alvorligt. Hvis først skaden for alvor er sket, og man ikke har lyttet til sin krops signaler igennem en længere periode, kan det have langvarige konsekvenser for ens helbred, trivsel og ikke mindst livskvalitet. Selv små gøremål i hverdagen kan gå hen og synes uoverskuelige.

Symptomer på stress – Fysiske stress symptomer – Psykiske stress symptomer

Stress er en tilstand som er målbar i kroppen.

Tilstanden kan både udløses af et for stort arbejdspres og/eller for mange bekymringer.

Der findes adskillige symptomer på stress. Og det er også meget forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på stress. Generelt er kroppen på overarbejde mentalt og fysisk, da kroppen har en vedvarende fornemmelse af, at der er fare på færde.

Eksempelvis kan vi opleve forstyrrelser i vores søvn, da vi er i alarmberedskab. Det kan være starten på en ond cirkel, da god søvn er en forudsætning for at kunne overkomme dagens belastninger. Er vi ikke veludhvilede, kommer kroppen og psyken blot endnu mere på overarbejde, og til sidst kan vi føle, at vi fuldstændigt mister kontrollen.

Der kan som nævnt vise sig mange forskellige symptomer på stress.

Ofte vil det være de fysiske symptomer, der viser sig først, og jo længerevarende en periode der er tale om, jo flere symptomer på stress vil der vise sig.

Nedenfor finder du en række af de mest almindelige symptomer.

Fysiske symptomer på stress:

Hjertebanken
Højere puls og øget blodtryk
Rysten på hænderne
Svimmelhed
Hovedpine
Hårtab
Muskelspændinger i nakke og skuldre
Åndenød eller kort vejrtrækning
Fordøjelsesproblemer
Ufrivillig vandladning
Trykken for brystet
En forværring af eller udbrud af kroniske lidelser

Psykiske symptomer på stress:

Aggression og vrede
Irritabilitet
Tristhed
Tankemylder
Følelse af ligegyldighed/apati
Udmattelse
Oplevelse af at være følelseskold
Lavt selvværd
Manglende overblik
Hukommelsesbesvær
Koncentrationsbesvær

Adfærdsmæssige symptomer på stress:

Søvnproblemer
Manglende appetit eller overspisning
Overforbrug af stimulanser som sukker, koffein, tobak m.v.
Behov for at trække sig socialt
Vredesudbrud
Truende adfærd
Tunnelsyn
Manglende empati
Hektisk tale
Manglende sexlyst

Det er ikke altid at den stressramte selv er opmærksom på stress. Ikke mindst fordi vi ikke altid er lige gode til at lytte til vores egen krop. Derudover hænder det ofte, at stressramte kommer i en tilstand, hvor netop stressen blot får dem til at arbejde hurtigere og hurtigere. Her er det mange gange omgivelserne, som må være opmærksomme på stresssymptomer, eventuelt kolleger eller familie.

Se også Behandlingsområder

Undersøgelser peger på, at samtaleteknikker er virkningsfulde til stressbehandling, da de styrker patientens evne til at håndtere de stressfaktorer, som har været udløsende for stresstilstanden. Derudover er det vigtigt at tilføje en række tiltag ind i hverdagen, som ændrer den hidtidige struktur og styrker kroppens eget immunforsvar.

Vigtigst af alt er, at din hjerne får lov at koble helt fra. Når først vi har haft stress inde på livet, husker kroppen, og der skal derfor langt mindre til, at den går i forsvar igen, hvis du udsættes for lignende stress-faktorer. Derfor er det også vigtigt, at vi kigger på en omlægning af dit liv, så du ikke oplever tilbagefald af stress i fremtiden.

Det er med stress som med angst og depression – jo hurtigere du modtager stressbehandling, jo hurtigere kan du komme tilbage på rette spor.

Først og fremmest er det vigtigt at få identificeret de forhold, der har været udløsende for, at din stress har udviklet sig. Om det er arbejdsrelateret, relateret til privatlivet, eller måske det med at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen.

Derudover vil det være afgørende at se på, hvordan du som stressramt kan blive bedre til at håndtere de situationer, som er stressudløsende. Oftest vil det være nødvendigt at kigge på tankemønstre, da det mange gange er vores egne forestillinger om verden og forventninger til os selv, som bringer os i en tilstand af stress. Oftest kan disse tanke- og følelsesmønstre også være udslagsgivende for både angst og depression.

For at bidrage til en hverdag uden for mange udfordringer, er det også en god idé at kigge på strukturen i din hverdag, som et led i stressbehandling samt at kigge på generelle forebyggende tiltag.

Forebyg stress

Det er ikke det vi skal nå, der stresser, men alt det som vi ikke når.

Det er altså en tilstand der opstår, når vi føler en ubalance mellem det vi bør nå eller skulle kunne, og dét, der rent faktisk er muligt for os.

Derfor vil dét at forebygge stress i høj grad handle om tanke- og følelsesmønstre, da vi derved kan ændre forventningerne til os selv. Og så vil der være en række praktiske tiltag, som med fordel kan indlejres i hverdagen.

Se også Depression

Forebyggende tiltag:

God nattesøvn– god søvn er essentielt for, at vi kan fungere optimalt.
Lær at sige pyt og sæt forventningerne ned– har vi for høje forventninger til os selv, medfører det for mange selvbebrejdelser og forventninger til dét, som vi føler at vi skal udrette.
Planlægning og forberedelse– vi kan forebygge stress ved at være forberedt på dagen i morgen. Det giver mentalt ro og overskud, så vi ikke konstant bliver overhalet af her-og-nu uventede og uforberedte opgaver.
Motion– det er efterhånden almen viden, at motion er en vigtig del af et godt fysisk og mentalt helbred. Motion skal derfor også ses som et vigtigt værktøj til at forebygge stress.
Lær at sige fra og lyt til dig selv– en konstant følelse af at skulle leve op til andres forventninger er ikke sundt. Det er vigtigt at du lytter til dig selv, så du ikke påtager dig for mange opgaver.
Styr på økonomien– intet som rod i økonomien kan være en tung, mental byrde. Tag fat på økonomien hvis den halter, det kan være en stor stressforebyggende faktor.
Frisk luft– sørg for at få masser frisk luft. Det giver energi og kan være med til at skabe ro og klarhed i dit sind.
Få skabt struktur i hverdagen— få sat struktur på så meget i hverdagen, som muligt, så du ikke har de ting at tænke på.
Arbejd med negative tanker– selvbebrejdelser og usikkerhed kan være en stor udslagsgiver for stress. Arbejdet med negative tankemønstre er et vigtigt led, både i stressbehandling og i forhold til at forebygge stress. Her vil det være en fagperson, som går ind og arbejder med dig.
Hvad giver dig energi og hvad dræner dig?— Har du først været ramt af stress, er det utroligt vigtigt at du lytter til din krop, og mærker efter, hvad det er, som giver dig energi, og hvad det er, som dræner dig. Sørg for at dyrke dét, som giver dig energi – det er i sig selv med til at forebygge stress.