Stress

Det skønnes, at mellem 250.000 -300.000 danskere hver dag lider af alvorlig stress.

Derudover føler 500.000 danskere sig udbrændte og tæt på at gå ned med stress. Stress er i høj grad et stigende folkesundhedsproblem i vores samfund, som årligt koster det danske samfund mere end 29 mio. kroner.

 

Hvad er stress

Vi hører dagligt om stress – men hvad er stress egentlig?

 

Stress er et begreb, som definerer en psykisk påvirkning eller belastning, som mennesker kan blive udsat for. Stress er en målbar tilstand i kroppen, og altså ikke noget vi bare bilder os ind. Overbelastes et individ i forhold til de ressourcer, han eller hun har til rådighed, kan der udløses en tilstand af stress. Særligt hvis der er tale om længerevarende belastninger eller udefrakommende krav, kan vi blive ramt af stress.

 

Stress er kroppens medfødte alarmberedskab, som er en livsvigtig funktion for menneskets overlevelse. Man refererer også til kroppens naturlige kamp/flugt-instinkt.

 

Både mennesker og dyr er født med denne biokemiske og livsvigtige mekanisme, som hjælper os til at håndtere situationer, som er farlige eller truende for os. Havde vi ikke den mekanisme, ville vores arts overlevelse være truet. Det er nemlig kroppens reaktion på fare, som træder i kraft.

 

Vi kender alle situationer, hvor vi føler os pressede. Hvad end det er til en eksamen eller andre situationer, hvor vi føler os bange eller truede. Så kan vi mærke hjertet slå hurtigere. Under denne proces udløser kroppen blandt andet stresshormonerne kortisol og adrenalin, som gør vores krop og hjerne i stand til at yde ekstra i pressede situationer – som hvis vi eksempelvis står overfor et farligt rovdyr og skal flygte. Det er altså en meget effektiv mekanisme vi har i kroppen, når vi står overfor at skulle præstere noget ekstraordinært. Kroppen er dog kun gearet til at være i denne tilstand kortvarigt. Oplever vi et længerevarende pres, kan det få store sundhedsskadelige konsekvenser for kroppen med risiko for at udvikle sygdomme som kan være livstruende.

 

Eksempelvis kan langvarig stress medføre, at kroppen udskiller en række signalstoffer som kan øge risikoen for at udvikle en række forskellige kroniske sygdomme. Det kan eksempelvis være ledegigt, hjertekarsygdomme, diabetes m.v. Endvidere kan langvarig stress have konsekvenser for vores hukommelse og indlæring, da visse centre i hjernen påvirkes af stresshormoner.

 

Er du blevet ramt af langvarig stress, kan det mere eller mindre lamme din hverdag. Derfor er det også meget vigtigt at tage stress alvorligt. Hvis først skaden for alvor er sket, og man ikke har lyttet til sin krops signaler en længere periode, kan det have langvarige konsekvenser for ens helbred, trivsel og ikke mindst livskvalitet. Selv små gøremål i hverdagen kan gå hen og synes uoverskuelige.

 

Symptomer på stress – Fysiske stress symptomer – Psykiske stress symptomer

 

Stress er en tilstand som er målbar i kroppen.

Tilstanden kan både udløses af for stort arbejdspres og for mange bekymringer.

 

Der findes adskillige symptomer på stress. Og det er også meget forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på stress. Generelt er kroppen på overarbejde mentalt og fysisk, da kroppen har en vedvarende fornemmelse af, at der er fare på færde.

 

Eksempelvis kan vi opleve forstyrrelser i vores søvn, da vi er i alarmberedskab. Det kan være starten på en ond cirkel, da god søvn er en forudsætning for at kunne overkomme dagens belastninger. Er vi ikke veludhvilede, kommer kroppen og psyken blot endnu mere på overarbejde, og til sidst kan vi føle, at vi fuldstændig mister kontrollen.

 

Der kan som nævnt vise sig mange forskellige symptomer på stress.

Ofte vil det være de fysiske symptomer der viser sig først, og jo længerevarende en periode der er tale om, jo flere symptomer på stress vil der vise sig.

 

Nedenfor finder du en række af de mest almindelige symptomer.

 

Fysiske symptomer på stress

Hjertebanken

Højere puls og øget blodtryk

Rysten på hænderne

Svimmelhed

Hovedpine

Hårtab

Muskelspændinger i nakke og skuldre

Åndenød eller kort vejrtrækning

Fordøjelsesproblemer

Ufrivillig vandladning

Trykken for brystet

En forværring af eller udbrud af kroniske lidelser

 

Psykiske symptomer på stress

Aggression og vrede

Irritabel

Tristhed

Tankemylder

Ligegyldighed og udmattelse

Oplever at være følelseskold

Lavt selvværd

Manglende overblik

Hukommelsesbesvær

Koncentrationsbesvær

 

Adfærdsmæssige symptomer på stress

Søvnproblemer

Manglende appetit eller overspisning

Overforbrug af stimulanser som sukker, koffein, tobak m.v.

Behov for at trække sig tilbage socialt

Vredesudbrud

Truende adfærd

Tunnelsyn

Manglende empati

Hektisk tale

Manglende sexlyst

 

Det er ikke altid at den stressramte selv er opmærksom på stress. Ikke mindst fordi vi ikke altid er lige gode til at lytte til vores egen krop.  Derudover sker det ofte, at stressramte kommer i en tilstand, hvor netop stressen blot får dem til at arbejde hurtigere og hurtigere. Her er det mange gange omgivelserne, som må være opmærksomme på stresssymptomer, evt. kolleger eller familie.

 

Stressbehandling

Undersøgelser peger på, at samtaleteknikker er virkningsfulde til stressbehandling, da de styrker patienten til at håndtere de stressfaktorer, som har været udløsende for stresstilstanden. Derudover er det vigtigt at lægge en række tiltag ind i hverdagen som ændrer den hidtidige struktur og styrker kroppens eget immunforsvar.

 

Vigtigst af alt er, at din hjerne får lov at koble helt fra. Når først vi har haft stress inde på livet, husker kroppen, og der skal derfor langt mindre til, at den går i forsvar igen, hvis du udsættes for lignende stress-faktorer. Derfor er det også vigtigt at vi kigger på en omlægning af dit liv, så du ikke får tilbagefald.

 

Det er med stress som med angst og depression – jo hurtigere du får stressbehandling, jo hurtigere kan du komme tilbage på rette spor.

 

Først og fremmest er det vigtigt at få identificeret de forhold, der har været udløsende for at din stress har udviklet sig. Om det er arbejdsrelateret, relateret til privatlivet, eller måske det at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen.

 

Derudover vil det være afgørende at se på, hvordan du som stressramt kan blive bedre til at håndtere de situationer, som er stressudløsende. Oftest vil det være nødvendigt at kigge på tankemønstre, da det mange gange er vores egne forestillinger om verden og forventninger til os selv, som bringer os i en tilstand af stress. Oftest kan disse tanke- og følelsesmønstre også være udslagsgivende for angst og depression.

 

For at hjælpe til en hverdag uden for mange udfordringer, er det også en god idé at kigge på strukturen i din hverdag som et led i stressbehandling, samt kigge på generelt forebyggende tiltag.

 

Forebyg stress

Det er ikke det vi skal nå, der stresser, men alt det som vi ikke når.

Det er altså en tilstand der opstår, når vi føler en ubalance mellem det vi børnå eller skulle kunne, og det der rent faktisk er muligt for os.

 

Derfor vil det at forebygge stress i høj grad handle om tanke- og følelsesmønstre, da vi kan ændre forventninger til os selv. Og så vil der være en række praktiske tiltag som med fordel kan indlejres i hverdagen.

 

 

Forebyggende tiltag:

 

  • God nattesøvn– god søvn er essentielt for, at vi kan fungere optimalt.

 

  • Lær at sige pyt og sæt forventningerne ned– har vi for høje forventninger til os selv, medfører det for mange selvbebrejdelser og forventninger til dét, vi føler vi skal udrette.

 

  • Planlægning og forberedelse– vi kan forebygge stress ved at være forberedt på dagen i morgen. Det giver mentalt ro og overskud, så ikke vi konstant bliver overhalet af her-og-nu uventede og uforberedte opgaver.

 

  • Motion– det er efterhånden almen viden at motion er en vigtig del af et godt fysisk og mentalt helbred. Motion skal derfor også ses som en vigtig faktor til at forebygge stress.

 

  • Lær at sige fra og lyt til dig selv– en konstant følelse af at skulle leve op til andres forventninger er ikke sundt. Det er vigtigt at du lytter til dig selv, så du ikke påtager dig for mange opgaver.

 

  • Styr på økonomien– intet som rod i økonomien kan være en tung, mental byrde. Tag fat på økonomien hvis den halter, det kan være en stor stressforebyggende faktor.

 

  • Frisk luft– sørg for at få masser frisk luft. Det giver energi og kan være med til at skabe ro og klarhed i dit sind.

 

  • Få skabt struktur i hverdagenFå sat struktur på så meget i hverdagen som er muligt, så du ikke har de ting at tænke på.

 

  • Arbejd med negative tanker– selvbebrejdelser og usikkerhed kan være en stor udslagsgiver for stress. Arbejdet med negative tankemønstre er et vigtigt led, både i stressbehandling og ift. forebygge stress. Her vil det være en fagperson som går ind og arbejder med dig.

 

  • Hvad giver dig energi hvad dræner dig? Har du først været ramt af stress, er det utroligt vigtigt at du lytter til din krop, og mærker efter, hvad der giver dig energi, og hvad der dræner dig. Sørg for at dyrke dét, som giver dig energi – det er i sig selv med til at forebygge stress.